Kerneopgaver og fokusområder

Her kan du læse om vores kerneopgave og fokusområder.

Kerneopgave

Vores kerneopgave er at understøtte dig i dit hverdagsliv. 

Det gør vi blandt andet ved at:

  • være faglært personale i front.
  • understøtte med forebyggelse, rehabilitering og pleje.
  • have fokus på dine individuelle behov.
  • være der for dig i hverdagen.

Fokusområder

Vores samarbejde i Sundhed og Ældre har en række fokuspunkter, som afspejler sig i vores arbejde i Hjemmeplejen, og hermed i hvordan vi arbejder på at understøtte dig i din hverdag.

Kompetenceniveau

Vi har fokus på, at lære af hinanden og hinandens kunnen, og får ny viden via kurser og videreuddannelse.

Du vil kunne opleve, at vi har elever med på oplæring, samt at der kan forekomme vikarer/afløsere når vores faste medarbejdere er afsted på kursus.

Vi vægter din sikkerhed højt, og derfor er det vigtigt for os, at vi kan levere en god faglig kvalitet, hvorfor løbende udvikling og uddannelse er nødvendig.

Helhed i indsatsen

For at sikre, at vi hele tiden yder vores bedste og hermed kan understøtte dig som borger, udveksler vi viden med vores kollegaer i sygeplejen, visitationen og terapeutteam.

God energi og servicemind

Vi har fokus på at have et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø - så du også kan mærke vores arbejdsglæde. Vi vil rigtig gerne levere en god service, hjælpe til og sikre, at du og dine pårørende har en god oplevelse, når vi leverer hjælpen.

Kontaktinfo

Jane Andersen
Chef for Hjemmeplejen
Tlf.: 9628 5901
Mobil: 24986590
Send e-mail til hpaja@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.